Skolens sang
SKOLENS SANG
I Søndersø en skole står ved landevej og pil,
bag kæmpehøj og kornmark gul midt i en fynsk idyl.
Et rum for ungdom, som kommer til dig fra fjern og nær
et rum for liv, et rum for lys, for menneskeværd.
De unge kommer søgende med lyst og åbent sind.
Opmærksomheden rettes mod at finde vejen ind.
Når skolen kendes, man vender blikket mod selv og ven
for så at se mod verden ud og ta’ del i den.
Vor skole skal oplyse om vort liv og vor natur,
skal gøre fortid levende, se, hvad i fremtid duer,
formidle helhed, den sammenhæng, hvoraf alting gror,
påvise vor afhængighed af himmel og jord.
At tage vare på sig selv i en mangfoldighed,
at tro på eget værd især, men i ansvarlighed,
at gå mod strømmen og stadig værne om livsværdi.
Gid skolen fremmer både fasthed og fantasi.
Tekst af Hanne Sindberg.
Melodi af Jørgen Roe-Poulsen 1989

