SPONX - Nordfyns Gymnasiums festudvalg
SPONX er navnet på Nordfyns Gymnasiums fantastiske festudvalg, og de står bag de største og mest festlige arrangementer på skolen: Gymnasiefesterne. Festerne finder altid sted en fredag aften fra kl. 20.00 til 00.30, og indgangen er åben fra kl. 20.00 til 21.00. Derefter lukkes dørene, og festen kan for alvor begynde.
SPONX skaber rammerne for en sjov, tryg og uforglemmelig aften, og hver fest har typisk et kreativt tema. Det kan være alt fra Sport i Søjler, Lyskrydsfest til Halloween, Julefrokost eller Valentinsdag. Udvalget lægger energi i både pynt
SPONX +1 – gæstefesten
En gang om året inviterer SPONX til den særlige +1-fest, hvor gymnasiets elever har mulighed for at tage en ven med udefra. Der er et begrænset antal billetter, så man skal være hurtig før der bliver udsolgt!
Kunstnerfest – årets store finale
Årets sidste fest er den traditionsrige Kunstnerfest, hvor SPONX booker en ekstern kunstner. Det er årets store festlige finale og et højdepunkt som mange ser frem til.
Fest for alle – på dine præmisser
Til gymnasiefesterne kan man købe øl, Breezers og sodavand i baren, og der er altid adgang til gratis vand. Nogle gange kan man også købe en slice pizza eller andre snacks i løbet af aftenen. Det er vigtigt at vide, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer, og at rygning, snus og vaping ikke er tilladt.
Festen foregår i forskellige zoner. Man kan gå amok på dansegulvet, hænge ud i barområdet, få en god snak inde og ude, eller tage en pause i stillerummet sammen med sine venner. Der er plads til alle typer, og det vigtigste er, at eleverne har en god og tryg aften.
Et udvalg med ansvar – og fællesskab
SPONX består af elever fra alle tre årgange, og én gang om året har eleverne mulighed for at søge om optagelse i udvalget. Som medlem bliver man en del af et kreativt, festligt og ansvarligt team, der står for alt fra idéudvikling og planlægning til eksekvering af festerne.
SPONX har tilknyttet et fast team af ansatte, som også er en del af festudvalget, og de støtter eleverne i at føre deres idéer ud i livet. De deltager altid sammen med en række andre ansatte til festerne og sikrer, at alt forløber trygt og ansvarligt.