Valgfag folkeskolen

Velkommen til Nordfyns Gymnasiums valgfagskatalog. Valgfag som vi tilbyder elever fra 8. og 9. klasse fra Nordfyns Kommune i skoleåret 2026-27.

Valgfag handler om at vælge noget, der interesserer dig, udfordrer dig og giver dig mulighed for at blive endnu dygtigere.

Valgfagene afholdes de 12 onsdage, der er aftalt med Nordfyns Kommune.

Løvens hule

Har du en idé, der kunne blive til den næste store succes? I Løvens hule udvikler du din egen virksomhed fra idé til færdigt pitch præcis som i tv-programmet. Du lærer at tænke kreativt, innovativt, sælge din idé og overbevise andre om, at netop dit produkt er genialt. Et valgfag for dig, der vil skabe noget selv og måske blive fremtidens iværksætter.

Først til verdens ende

Drømmer du om at opleve verden også før du kan rejse selv? I Først til verdens ende planlægger du eventyrlige rejser til fjerne destinationer med fremmede kulturer, natur og oplevelser. Du møder en gæstelærer fra rejsebranchen og prøver kræfter med at designe din egen drømmerejse. Forløbet slutter med en stor oplevelsesdag, hvor verden rykker helt tæt på.

Tech

Er du nysgerrig på robotter, universet og teknologi? I Tech bygger og programmerer du dine egne robotter, designer en hjemmeside eller dit eget spil og udforsker universets mysterier. Du får også en stjernerundvisning i et planetarium. Tech er et valgfag for dig, der vil forstå fremtidens teknologi ved selv at prøve den.