At være elev på NG

Vi har spurgt vore elever om, hvordan det er at gå på Nordfyns Gymnasium. Her er et udpluk af deres svar:

  • Det er et dejligt afslappet gymnasium, hvor folk har det godt og hyggeligt. Det er samtidig et overskueligt gymnasium, hvor man ved, hvem de forskellige folk er (Line 2c)
     
  • Jeg synes, det er det bedste :) Alle kender alle og man kan snakke med alle. Der er en god stemning (Jeppe 3b)
     
  • Gymnasiet er åbent for alle; der er alle mulige typer, og skolen er også god til at tage hensyn til den enkelte elev. Der er altid en god stemning og mange sociale arrangementer. Man glæder sig til at komme i skole hver dag (Sofie 3a)
     
  • Jeg kan godt lide at gå på Nordfyns Gymnasium, det er en god skole, der kan rumme mange forskellige personligheder og mange forskellige kompetencer (Sofie-Amalie 3b)
     
  • Det er et godt sted, folk kan være som de vil, og der er et stort fællesskab på tværs af klasserne, bl.a. gennem Sponx og elevrådet. Mange kender hinanden i forvejen (Kristian 3j)
     
  • Nordfyns Gymnasium er så fedt! Alle er super søde og nede på jorden, og i det hele taget er der en rigtig afslappet og hyggelig atmosfære på skolen. Det giver en ro og lyst til at arbejde (Katrine 1b)
     
  • Jeg kan godt lide det. Der er god stemning mellem alle og det er hverken for stort eller for småt (Cathrine 1j)
     
  • Jeg er glad for at gå på Nordfyns Gymnasium - jeg elsker miljøet og traditionerne. Samtidig er jeg en, der har brug for lidt speciel støtte, og det har min studevejleder og mine lærere været meget, meget søde til at give mig og hjælpe mig med (Christina 3b)
     
  • Jeg synes, at Nordfyns er en rigtig god skole. Personligt har jeg en god klasse og nogle gode lærere, som alle er engagerede i deres undervisning. Der ud over synes jeg, at skolen gør meget ud af, at vi har et sammenhold på tværs af klasser og årgange i form af fælles arrangementer, hvilket er godt (Emilie 2c)
     
  • Der er et godt, godt indlæringsmiljø og hyggelige forhold mellem både elever og lærere og eleverne imellem (Steffen 3c)

 

Du kan se vores præsentationsvideo her!

 

atvaereelev2013.jpg