Orienteringsaften

Tirsdag den 28. januar 2020 holder vi Åbent Hus/informationsmøde for kommende 1.g'ere og deres forældre.

Aftenens program ser således ud:

19.00 Velkomst. Generel orientering om gymnasiets struktur (for forældre i kantinen, for kommende elever foran lokale 01). 

20.00 1. orientering om studieretningernes hovedområder. Man kan vælge sig ind på hovedområder alt efter interesse: naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog eller kunst.

20.30 2. orientering om studieretningernes hovedområder.

20.30-22.00 Fagbasar i studieområdet og læringscentret. Her er der opstillet borde, hvor man har mulighed for at tale med lærere og elever og se eksempler på fagbøger og andet undervisningsmateriale. Endvidere er der mulighed for individuel studievejledning.

Gymnasiets kantine er åben, så man kan købe en forfriskning.

21.00 Rundvisning efter behov.

22.00 Arrangementet slutter. 

Som alternativ tilbyder vi også orientering til kommende elever med forældre (der er forhindret tirsdag 28. januar) lørdag den 1. februar 2020 kl. 9.00-11.00. Programmet er reduceret i forhold til tirsdag 28. januar og ser således ud:

  • Introduktion ved rektor
  • Mulighed for at tale med elever og en studievejleder
  • Rundvisning på skolen.


Overvejer du at blive elev på Nordfyns Gymnasium, kan du her finde beskrivelser af vores studieretninger og alle skolens fag. Du kan også bladre i STX Orienteringspjece 2019, som også bliver udleveret på papir, når vi holder åbent hus. 

Du er altid velkommen til at ringe til skolen, hvis du er i tvivl om noget.

Åbenthus 2018.jpg