Studiecenter
Velkommen i studiecenteret - et rum til ro, fordybelse og inspiration
Studiecenteret er sammen med kantinen hjertet i gymnasiet. Det er helt nyrenoveret og byder nu på en varm og hjemlig atmosfære, hvor der er tænkt over både funktion og æstetik. De massive bogreoler i egetræ er fyldt med spændende litteratur fra klassikere og fagbøger til ny udgivelser og inspiration til større opgaver.
Her er der plads til fordybelse, koncentration og hygge med vennerne uanset, om du søger et roligt sted at læse, arbejde med en opgave eller bare har brug for et pusterum i løbet af skoledagen. Der er flere forskellige siddepladser og kroge, hvor du kan finde netop det hjørne, der passer til din arbejdsstil.
Her kan du låne bøger, printe og finde relevante ressourcer til dine fag.
Som ny elev bliver du automatisk oprettet som låner og introduceret til studiecenterets muligheder. Alle elever får desuden undervisning i informationssøgning, kildekritik og digitale værktøjer som en del af deres faglige undervisning. Færdigheder, der bliver vigtige både i gymnasiet og videre frem.
Uanset om du er i gang med en stor opgave, har brug for vejledning, eller blot ønsker en rolig stund med en god bog så er studiecenteret dit sted.