Talenter

Nordfyns symbol

Om talenter

På Nordfyns Gymnasium er der mange elever, der gerne vil beskæftige sig mere indgående med et eller flere emner, end de kan komme til i den almindelige undervisning. De er måske også specielt talentfulde og har overskud til at deltage i aktiviteter uden for undervisningen.

Der er mange muligheder, som det ses nedenfor.

Er et samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning, Videnskabsministeriet og Københavns Universitet – og fra 2013 også Aarhus Universitet.

Projektet startes i 2.g, hvor talentfulde unge, der har overskud og lyst og har en speciel interesse, de vil forske i, kan søge optagelse i forskerspireprojektet. Der arrangeres to camps og “spiren” tilknyttes en forsker. Som afslutning afleveres en synopsis, som sendes til bedømmelse. Der kåres fire vindere – en fra hver af de fire fakulteter – som hver vinder kr. 20.000.

Koordinator for forskerspire er Sylvie Cifuentes, som kan guide dig videre i processen.

Projektets hjemmeside kan ses her!
Facebook-gruppen for Forskerspirer!

ATU – betyder Akademiet for Talentfulde Unge og er et samarbejde mellem de Syddanske Gymnasiale Uddannelser.

150 af de mest talentfulde på hver årgang fra Region Syddanmark får et tilrettelagt 2-årigt forløb: seminarer, foredrag, workshops, summercamps, mentorordning, sommeruniversitet, forskerspireprojekt mm.

Nordfyns Gymnasium har været med fra projektets start i 2010.

Arrangementerne finder sted på skolerne i Syddanmark og på private virksomheder.

Formålet med Akademiet er at give gymnasieelever med akademisk potentiale et bredere og mere kontinuert tilbud med intellektuelle udfordringer og erfaringer, der opkvalificerer deres daglige arbejde, styrker deres studiekompetencer og naturligt leder dem til en videregående uddannelse. Udover at udvikle deres faglige og studiemæssige kompetencer får de samtidig et socialt netværk af ligesindede.

Koordinator for ATU er Sylvie Cifuentes, som kan guide dig videre i processen.

Projektets hjemmeside kan ses her!
Og facebook-siden her!

Hvert år tilbyder NG en lille gruppe sproginteresserede elever muligheden for at deltage i den efterhånden berømte Sprogcamp i januar måned. Eleverne tilbringer en weekend på Hjørring Gymnasium, hvor de i selskab med gymnasieelever fra hele landet får lov at koncentrere sig om sprog. Der er oplæg, konkurrencer, workshops og socialt samvær med ligesindede med engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk i centrum.

Eleverne melder sig til ét af sprogene, i 2. g er det et fortsættersprog, mens det i 3. g kan være et begyndersprog.

Koordinator for sprogcamp er Sylvie Cifuentes, som kan guide dig videre i processen.

cambridge.jpg

Cambridge English Language Assessment på Nordfyns Gymnasium
– et ekstra tilbud, primært til 2g-elever, i samarbejde med Studieskolen

Elever i 2.g har mulighed for at erhverve sig et Cambridge-certifikat på deres engelskkundskaber, hvor der dokumenteres praktiske færdigheder i engelsk på et højt niveau.

Cambridge English Language Assessment er en international anerkendt standard for sproglig niveauangivelse og giver adgang til engelsksprogede uddannelsesinstitutioner og universiteter i en række lande. Cambridge-certifikatet åbner døre til virksomheder både i Danmark og i udlandet, og flere end 13.000 organisationer anerkender Cambridge English-eksamener.

Cambridge English-eksamener er defineret i forhold til Den europæiske referenceramme for sprog (CEFR), der er internationalt anerkendt som standard for sproglig niveauangivelse.

Nordfyns Gymnasium har siden 2014 været et Preparation Centre til Cambridge English.

Undervisningen afholdes hver tirsdag kl. 14.05-15.40.

Forløbet afsluttes med en eksamen og udstedelse af Cambridge-Certificate.

Se mere på Studieskolen – og læs udtalelser fra vore egne elever!
Certifikat fra Cambridge English.

Prep centre logo_CMYK 250x.jpg

Medieakademiet er et samarbejde mellem TV2/Fyn, DR Fyn, Fyens Stiftstidende, FST Growth, Fyns Amts Avis, SDU (Center for Journalistik og Syddansk Universitetsbibliotek) og de gymnasiale uddannelser på Fyn.

Har du tanker om i fremtiden at arbejde med medier, journalistik og kommunikation? Vil du investere noget af din tid i skoleåret i et helt nyt projekt under Medieakademiet?

Medieakademiet foregår over 5 eftermiddage på MediaLab på Fyens Stiftstidende og på SDU. Du deltager også i en workshop på et af de tre store fynske medier. Forløbet handler om at skabe journalistisk indhold til digitale medier og platforme. Du bliver inddraget i innovative processer med professionelle mediefolk, som er med til at udvikle fremtidens medier på Fyn. Men de har brug for dine idéer til, hvordan de kan udvikle formater til fremtidens brugere – dig og dine jævnaldrende.

Læs mere om Medieakademiet 2020

Koordinatorer for Medieakademiet er Torben Larsen (mediefag og historie) og Sidsel Høite Fabricius(dansk og formidling), som kan guide dig videre i processen.

InterMat er et frivilligt tilbud fra DTU til elever, der er interesserede i matematik. På Nordfyns Gymnasium tilbydes InterMat i anden halvdel af 2.g. Der afholdes 7 moduler på gymnasiet og en projektdag på DTU med foredrag, eksperimenter og gruppeøvelser inden for samme emner som i modulerne. Emnerne er valgt, så de rækker frem mod de videregående uddannelser med større matematikindhold.

Læs mere om InterMat.

Koordinator for InterMat er Henrik Kiehn Thistrup, som kan guide dig videre i processen.

Elever, der er eliteidrætsudøvere og/eller sportsligt godkendt af Team Danmark, kan få tilrettelagt deres gymnasieforløb med særlig hensyntagen til deres sport.

Eleverne har mulighed for at gennemføre uddannelsen på 3 eller 4 år – efter eget valg. Hvis eleven vælger en treårig uddannelse, tilbydes ekstraundervisning efter behov, og vælges et 4-årigt uddannelsesforløb, planlægges der med et lavere ugentligt timetal.

Det er mest hensigtsmæssigt, at Team-Danmark eleverne følger grundforløbet og hele 1. g uden ændringer i forhold til planen. Vi har positive erfaringer med dette fra tidligere forløb.

Undervisningen i 2.g og 3.g kan efter ønske strækkes over 3 år.

Vi plejer at aftale selve forløbet i forbindelse med skoleårets begyndelse og i slutningen af 1.g.
Team-Danmark eleverne har selv indflydelse på tilrettelæggelsen, men det afhænger også af studieretningen og den konkrete sportsgren, hvilke løsninger der kan anbefales.

Det er en krævende opgave at være Team-Danmark elev, da der både skal tages hensyn til sporten og til skolearbejdet. Derfor er det vigtigt, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem skolen og Team-Danmark eleverne, som forventes at indgå aktivt og ansvarligt i planlægning og gennemførelse af forløbet.

Nærmere information om Team-Danmark kan fås hos rektor eller uddannelsesleder.

På Team Danmars hjemmeside kan du se de specielle forhold, der knytter sig til ungdomsuddannelserne.

Science Cup Denmark

Science Cup Denmark er en opfinderkonkurrence i biologi, kemi, fysik og naturgeografi for gymnasieelever i 2. g i stx og htx. Det gælder om at udvikle innovative løsninger på problemer inden for de fire fag. Deltagerne arbejder i projektgrupper på 3 – 5 elever med et teknisk- naturvidenskabeligt emne, som de selv vælger.

Syddansk Universitet

Brobygning til Syddansk Universitet. Der er brobygningsprojekter til alle fem fakulteter: • Humaniora. “Humaniora er en skøn blanding af alt muligt. Fælles for alle vores uddannelser er at mennesket er i centrum” • Det tekniske fakultet. “Er ingeniørstudiet mon noget for dig? Prøv en dag som ingeniørstuderende, lær at bygge robotter eller besøg TEKBrobygnings-Centret sammen med din klasse – og bliv klogere på dit fremtidsstudie…” • Naturvidenskab. “Lav dit studieretningsprojekt i samarbejde med en forsker eller deltag i et af de andre spændende arrangementer på Naturvidenskab i Odense.” • Samfundsvidenskab. “På samfundsvidenskab kan du læse alt fra statskundskab og journalistik til jura, økonomi, erhvervsøkonomi, sociologi og Europæiske studier” • Sundhedsvidenskab. “De sundhedsvidenskabelige uddannelser handler alle   om menneskers sundhed. I diagnosticering, behandling, træning, toppræstationer, planlægning eller tekniske hjælpemidler” Koordinator for Syddansk Universitet er #?

Unge forskere

Unge Forskere er Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med interesse for naturvidenskab, teknologi og sundhed. Læs mere på Unge forskere.nu Protektor Prins Joachim Konkurrence. Abstrakt indsendes til bedømmelse. “Selvstudium” med 2 finaledage. Foruden pengepræmie går 3 vindere videre til EU-konkurrencen. Koordinator for Unge Forskere er #?

EMU

Olympiader i mange fag De kan findes på EMU’en, hvor der også er henvist til andre konkurrencer. Koordinator for EMU er #?

Send en besked