SPS-mentorstøtte (Specialpædagogisk Støtte) kan gives til elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Støtten har til formål at sikre, at elever med ordblindhed, psykiske lidelser, høre-/synshandicap eller andre funktionsnedsættelser kan gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Der kræves dokumentation på funktionsnedsættelsen for at man kan søge SPS.
Formål og funktion
En SPS-mentor er en stabil voksenkontakt, som eleven kan mødes med regelmæssigt, og som kan hjælpe med at håndtere de udfordringer, der opstår i hverdagen. Relationen er central: Eleven skal opleve at blive set, hørt og taget alvorligt. Mentoren hjælper eleven med at omsætte kravene fra undervisningen til konkrete, overskuelige handlinger. Mentorens primære opgave er at hjælpe eleven med at skabe struktur, overblik og kontinuitet i skolelivet – ikke at fungere som behandler eller privat rådgiver. Støtten gives skolefokuseret og retter sig typisk mod:
Konkret støtte i hverdagen
Mentorarbejdet kan fx bestå i at udarbejde ugeplaner sammen med eleven, bryde større opgaver ned i mindre dele, skabe rutiner for lektielæsning og afleveringer og hjælpe eleven med at prioritere mellem fag og opgaver. Det kan også handle om at følge op på fravær og årsager til fravær sammen med eleven, forberede eleven på prøver eller fremlæggelser samt træne brug af hjælpemidler (fx digitale værktøjer). For nogle elever handler støtten i høj grad om at få hverdagen til at hænge sammen. Hvis en elev fx er udfordret af ordblindhed, søvnproblemer, angst, ADHD eller autisme, kan mentoren hjælpe med at etablere realistiske morgenrutiner, planlægning af transport eller strategier til at møde til tiden.
Mentoren skal kunne rumme, at eleven fortæller om svære forhold fx ensomhed, stress, konflikter i hjemmet eller sociale udfordringer, og mentorens opgave er at lytte, skabe ro og hjælpe eleven med at finde konkrete handlemuligheder. Mentoren skal ikke løse elevens private problemer, men støtte eleven i at kunne fungere i sin uddannelse på trods af dem.
Mentoren aftaler rammer for samtalerne med eleven og afslutter hvert semester med at udfylde en forløbsbeskrivelse, der indeholder en timeoversigt, udbyttet af samtalerne og fokuspunkter for næste semesters samtaler. Mentoren har tavshedspligt, men sparrer med studievejleder, læse- og ordblindevejleder og ledelse for at kunne støtte eleven bedst muligt.
Studievejlederen inddrages løbende i sparringen om eleven og inddrages bl.a. når elevens faglige progression eller trivsel er truet, og hvis fraværet udvikler sig bekymrende, samt hvis der er behov for særlige uddannelsesmæssige tilpasninger eller koordinering mellem flere lærere. Læse- og ordblindevejleder inddrages, hvis der er behov for sparring omkring ordblindeindsatser. Ledelsen inddrages, hvis der opstår alvorlige faglige eller trivselsmæssige problemer, ved risiko for frafald eller hvis der er behov for særlige dispensationer eller beslutninger.
Mentoren arbejder således ikke alene, men som del af gymnasiets samlede støtteindsats.
Hvad rollen ikke er
Hvis en elev har behov for egentlig behandling eller omfattende social støtte, henvises til relevante fagpersoner uden for mentorordningen. Mentorordningen er nemlig ikke et behandlingstilbud, psykologisk rådgivning eller terapi, og mentoren er ikke tilgængelig uden for skoletiden, som er hverdage kl. 8 til 16.
Mentoren er ikke en, der fjerner alle vanskeligheder, men en, der hjælper eleven med at håndtere dem, så uddannelsen bliver mulig.