Åbne arrangementer for alle

Du har mulighed for at opleve vores faglige og sociale fællesskaber gennem en række spændende arrangementer.

Når et arrangement kræver tilmelding, sker det ved at sende en mail til:

libo@nordfyns-gym.dk

og skriv i mailens emnefelt, hvilket arrangement du tilmelder dig samt navn og evt. antal deltagere.

Infoaftener

Lørdag den 30. januar 2027 kl. 10.00–11.30

Mandag 1. februar 2027 kl. 17.00–18.30

Kom og hør om vores faglige og sociale fællesskaber, og få hjælp til at finde ud af, om STX på Nordfyns Gymnasium er noget for dig.

For elever og forældre – Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

Ungetopmøde

Onsdag den 20. januar 2027 kl. 12 – 15

På det årligt tilbagevendende ungetopmøde kan du opleve ungeboder, hvor unge præsenterer deres tanker og ideer, du kan møde politikkere, frivillige og lokale aktører i konstruktiv samtale og gå på opdagelse i spændende stande og frivilligbørsen.

Alle er velkomne – Tilmelding er ikke nødvendig.

Livestream

Livestream af Offentlige foredrag i Naturvidenskab i efterårssemesteret 2026.

Tirsdag den 6. oktober 2026 Med havets kæmper på jagt

Tirsdag den 20. oktober Kvantecomputeren

Tirsdag den 3. november 2026 Kaffe

Tirsdag den 17. november 2026 Tang

Tilmelding er ikke nødvendig og arrangementerne er gratis.

Drømmer du om Caminoen?

Torsdag den 18. marts 2027 kl. 17.00–18.00

Kom og hør den lokale politiker Helle Waagner fortælle om sin vandring på Camino Portugaise.

Har du en lille Camino-drøm i maven, eller er du bare nysgerrig på, hvad der får mennesker til at snøre støvlerne og gå hundredevis af kilometer gennem Portugal og Spanien?

Så inviterer vi dig til et gratis og åbent foredrag her på gymnasiet, hvor Helle Waagner deler sine personlige erfaringer fra 250 kilometers vandring på Camino Portugaise.

Foredraget er for alle, unge som voksne, der drømmer om eventyr, søger inspiration eller bare vil høre en god historie fra en rejse fyldt med både udfordringer og glæde.

Tilmelding er nødvendig og arrangementet er gratis.

Kulturaften

Onsdag den 21. april 2027 kl. 18.30–21.00

Kom og oplev vores kantine og gange fyldt med kreativ energi, når vores 1.g-elever viser deres projekter i billedkunst, mediefag og musik. Vi starter med koncert og herefter er der kreativ messe.

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

Mød os på Klimafolkemøde

Torsdag den 26. august 2027 kl. 10.00–15.00

Klimafolder om workshops

Kom forbi vores telte og oplev, hvordan du kan arbejde med klima, innovation og grønne løsninger, gennem spændende workshops, eksperimenter og aktiviteter. Bliv inspireret, få ny viden og vær med til at sætte handling bag håbet om en mere klimavenlig fremtid. Se mere i folderen og book en workshop.